HØJPRÆCISIONSTANDHJUL OG TRANSMISSIONSLØSNINGER
Vi er specialister med over 100 års erfaring og langvarige kunderelationer, som forstår din virksomheds behov for gear som vigtige og afgørende komponenter. Vi producerer kundespecifikke cylindriske og koniske tandhjul og transmissionsløsninger, som opfylder betingelserne for specifikke forsvarsindustrielle krav. Vi er en pålidelig og leveringssikker partner, som er medlem af Dansk Industri’s netværk for Forsvar og Sikkerhed.
SPORBARHED, KVALITET & LEVERINGSSIKKERHED
Vores tandhjul og komponenter lever fuldt op til de høje kvalitetskrav i forsvaret og opfylder betingelserne for fuld sporbarhed i forbindelse med:
- EN10204: 3.1 +3.2 certificater
- Klasning fra LLOYD, DNV GL, m.fl.
Vi har i mere end 10 år været både ISO 9001 og ISO 14001 certificerede, og er i 2022 blevet ISO 45001 certificeret.
Vi opererer med en reklamationsrate på under 0,2 % af vores omsætning, og vi kvalitetssikrer præcision og tolerance på vores højteknologiske CMM-målemaskiner fra Klingelnberg og Zeiss. For at sikre den fremtidige sporbarhed lasergraveres alle emner inden slutkontrollen, ligesom vi ofte graverer emnerne med en lang række kundeinformationer, logo og QR-koder. I tæt samarbejde med vores europæiske leverandører, som har fokus på forsyningssikkerhed og bæredygtighed, sikrer vi levering af alle komponenter til aftalt tid, kvalitet og specifikation.
KOMPLETTE LØSNINGER
Vi tilbyder som totalleverandør, at producere komplette løsninger som eksempelvis gearkasser inkl. aksler og tandhjul efter vores kunders specifikationer. De integrerede tandhjul i en gearkasse kan være koniske, spiralkoniske, cylindriske og/eller drev.
Vi garanterer, at hele transmissionsløsningen er samlet med præcision og efterfølgende er testet på alle funktioner. Derved kan vi sikre, at din produktion fungerer fra starten.
Med et bredt spekter af transmissioner til industrielt og maritimt brug, finder vi gennem tæt samarbejde med dig frem til en kosteffektiv og præcis transmissionsløsning med maksimal ydeevne. Ved levering af en færdig og kvalitetskontrolleret transmissionsløsning, som er klar til direkte montage i forsyningskæden, reducerer vi vores kunders antal af varenumre og lagerfejl.
TANDHJUL TIL FORSVARET
Vi producerer forskellige typer tandhjul og gear.
Kontakt vores specialister for yderligere information.
Størrelse Ø < 1400 mm
Fortandingsbredde < 500 mm
Modul 1-20
Koniske spiraltandhjul
Størrelse Ø < 800 mm
Fortandingsbredde < 160 mm
Modul 1-8
Konisk ligetandhjul
Størrelse Ø < 760 mm
Fortandingsbredde < 160 mm
Modul 1-12
Lige fortanding
Størrelse Ø < 700 mm
Fortandingsbredde < 500 mm
Størrelse Ø < 600 mm
Fortandingsbredde < 160 mm
Modul 1-12
Størrelse Ø < 1000 mm
Fortandingsbredde < 500 mm
Oliepumper og komplette gearkasser inkl. aksler og tandhjul efter ønskede specifikationer.
NEMT & VÆRDISKABENDE SAMARBEJDE
Vores know-how er opbygget gennem 100 års erfaring og et kontinuerligt fokus på teknologisk udvikling og innovation. Det kommer vores kunder til fordel, at vi er specialister i mixet af kvalitetshåndværk og teknologi, og løbende optimerer produkter og processer i samarbejde med kunden.
Uanset om du er fra indkøb, kvalitets,- eller udviklingsafdelingen, sikrer vi et ukompliceret samarbejde. Vores kunder opfatter partnerskabet med os, som pålideligt og værdifuldt i alle led af processen, lige fra første kundekontakt til punktlig levering af ordren.
KONTAKT OS
Vi sidder klar til at besvare din email eller dit telefonopkald.